Nyhedsbrev

Bliv opdateret med de seneste nyheder og tips fra FTO

Diskusprolaps

Har du en diskusprolaps? Eventuelt med smerter ud i skulder/arme.

Vi kan igennem en grundig undersøgelse hos en af vores Fysioterapeuter, udrede hvilket behandling der er bedst i forhold til dine symptomer.Du vil herefter opstarte et behandlingsforløb der er tilpasset dine behov.

Hvad koster det dig?

Du kan blive undersøgt hos vores Fysioterapeuter, ved at booke en undersøgelse her på siden. Prisen er afhængig af om du er lægehenvist, medlem af Sygeforsikringen Danmark eller har en sundhedsforsikring. Du er selvfølelig altid velkommen til at booke en tid, uden at være lægehenvist.

Se priser her

Fakta

Hele rygsøjlen er bygget op af ryghvirvler. Mellem de enkelte ryghvirvler er der bruskskiver, eller som de også kaldes, diskusskiver. Diskusskiver består af en hård ydre ring og en kerne med blødt materiale i midten. Diskusskiverne har som funktion at dæmpe tryk og belastning, som forplanter sig gennem rygsøjlen. De virker som “stødpuder”. Samtidig betyder diskusskiverne, at ryggen er mere bøjelig. Hvis der ikke var diskusskiver, ville hele ryggen være én lang stiv knogle.

Over tid bliver diskusskiverne slidte og kan få sprækker, hvor det bløde i midten kan komme ud. Når det bløde i midten trykkes ud, kaldes det en diskusprolaps (tværsnit og sidebillede). Da det bløde væv oftest bliver trykket ud mod rygmarvskanalen, kan det give tryk på nervesystemet. Det hyppigste er, at den bløde masse trykkes ud til den ene side og på den måde komme til at trykke på en nerverod, der er på vej ud i en arm eller et ben. Trykkes den bløde masse ud midt for, vil man i stedet kunne få tryk på rygmarven eller på et bundt af nerverødder, hvis det er nederst i ryggen.

Hvorfor giver en diskusprolaps gener fra armen?

Mellem hver ryghvirvel i rygsøjlen går der en nerverod fra rygmarven ud til hver side af kroppen. Igennem nerveroden sendes besked om bevægelse ud i kroppen, og besked om følesans kommer fra kroppen ind til rygmarven. Hver nerverod forsyner sit eget område i kroppen med bevægelse og følesans. Kommer en nerverod i klemme, som det for eksempel sker ved en diskusprolaps, får man symptomer fra det område.

Nerverødderne fra nakken har at gøre med nakke og skulder. Kommer en nerverod i nakkerygsøjlen i klemme, vil man altså få symptomer fra et bestemt sted i armen på samme side.