Nyhedsbrev

Bliv opdateret med de seneste nyheder og tips fra FTO

Scoliose behandling (Schroth Best Practice)

Scoliose er en skævhed i rygsøjlen, så der set bagfra er kurver mod højre eller venstre.

Der er en primær kurve, som er den med størst vinkel og desuden kompensationskurver over og/ eller under. Som oftest er scoliosen formet som et S eller omvendt S. Den kan dog også være en lang C-formet kurve med en lille kompensation i nakke og/ eller overgangen til bækkenet.

Scoliose ikke er en farlig sygdom, og at man sagtens kan leve et godt og aktivt liv med scoliose.

Der kan dog gøres rigtigt meget for at stoppe udviklingen af kurverne og evt. reducere dem. For at kunne gøre dette er det væsentligt, at man starter behandlingen på rette tidspunkt.

De fleste scolioser opdages, mens personen er i vækst, og hos mange er der ingen specielle gener, før de bliver voksne og har gået og slidt lidt skævt hele livet. En stor del oplever dog kun rygsmerter svarende til alle andre “normale” personer gennem et liv.

Målet med træningen er at:

  • Forhale kurveprogressionen hos børn
  • Balancere og stabilisere rygsøjlen
  • Forbedre holdningen
  • Forbedre lungefunktion gennem de specialiserede åndedrætsøvelser og aktiv mobilisering af ribbenene
  • Nedsætte rotationen af ryghvirvlerne
  • Reducere eller fjerne smerter
  • Forbedre styrke og fleksibilitet i ryg og resten af kroppen
  • Indlære dagligdags korrektioner til bedre ergonomi i skole/ på arbejde samt fritid
  • Undgå scoliose operation
  • At give patienten indsigt i eget kurvemønster og uddanne ham/ hende til selv at håndtere dette i hverdagen

Hos nogle personer opdages scoliosen først hos senere i forbindelse med andre problematikker f.eks. nakkespændinger, smerter i skulder eller lænd. Dette drejer sig som oftest om milde eller moderate scolioser, som for det utrænede øje ikke vil være så synlige.

Mange har fået at vide, at der ikke er noget at gøre ved scoliosen, de har måske fået manuel behandling af forskellig karakter, som kan lindre, og nogle tilbydes operation, hvis smerterne er for slemme, eller scoliosen begynder at udvikle sig mere.

Det er muligt at træne voksne scoliosepatienter. Der kan øges mobilitet, styrkes muskulatur og korrigeres kurver, med specifikke øvelser for scoliose.

Hver patient er sin egen med sit eget forløb og sin egen smerteoplevelse. Derfor skal træningen tilrettelægges individuelt.

  • Uden tilskud fra "Danmark"
  • Med tilskud fra "Danmark"
Fuld undesøgelse 60 min - Scoliose behandling (Schroth Best Practice)
995 kr
862 kr
Vederlagsfrie patienter - har man scoliose er træningen uden beregning.
0 kr