Foredrag om knæsmerter & knæproblemer

Flot fremmøde til FTO’s foredrag om knæsmerter & knæproblemer

Foredraget blev afholdt tirsdag den 19 september 2017 og der var mere end 100 mennesker, der fandt vej til FTO’s lokaler på Thulevej 11 i Tarup.

 

Fire af vores fysioterapeuter stod klar til at dele ud af deres viden omkring knæets anatomi, skader, specielle træningskoncepter og der blev også plads til en lille konkurrence.

Fysioterapeut & medejer Michael Møller Rønaa bød velkommen til de mere end 100 fremmødte deltagere, som fyldte lokalet til bristepunktet og et øjeblik overvejede vi, at lukke for flere deltagere:-).

Fysioterapeut Rasmus Holst’s oplæg, var omkring emnet genoptræning af knæskader, samt en light gennemgang af knæets anatomi. Der blev både tid til at fortælle om korsbåndsskader, meniskskader, de mere sjældne knæskader, der kan ramme idrætsaktive børn og unge. Rasmus har stor erfaring i skader og problemer der rammer knæleddet og behandler dagligt disse problematikker på klinikken, samt på vores knægenoptræningshold i FTO. Rasmus har i en lang årrække været Fysioterapeut hos OIK – Odense Bulldogs og derigennem set utallige sportsskader.

Jens Nielsen er forholdsvis ny fysioterapeut hos FTO, men har igennem mange år været tilknyttet OB’s superligahold på fuldtid og derfor meget kompetent, inden for træningsoptimering og sportsskader.

Jens havde æren af at præsenterer EMS – elektrisk muskel stimulation. Han kunne berette at EMS findes i mange former og kan bruges til rigtig mange funktioner. Han kom ind på den effekt EMS kan have på en person med fx en ny knæskade, der ikke tåler almindelig træning med belastning fra ens egen vægt. Jens brugte sig selv som forsøgsperson og der blev skruet godt op for strømmen, og det må have givet lidt ømhed dagen efter.

Fysioterapeut Tine Bach, fik som sidste foredragsholder lavet et flot oplæg, omkring det landsdækkende træningskoncept GLA:D, der står for Godt Liv med Artrose i Danmark. Tine fortalt om alle de kendetegn/signaler man skal mærke efter, for at være kandidat til et GLA:D forløb. Der var også en del spørgsmål og det var tydeligt at en del af deltagere kom for at høre om dette spændende forløb. Tine havde indbudt en af deltagerne fra hendes nuværende forløb, som ivrigt fortalte om fordelene ved at komme igang med træning, hvis man havde artrose.

 

Michael sluttede et super godt foredrag af med at trække 4 vindere, som alle kunne se frem til et gratis 8 ugers knægenoptræningsforløb hos FTO.

Tilbage til oversigt
20. september 2017