Nyhedsbrev

Bliv opdateret med de seneste nyheder og tips fra FTO

Aktivt udeliv – Styrke & Balance

Træn i naturen hele året med FTO  (opstart sep 2018)

Hvis du har et medlemskab hos FTO er du velkommen til at være med på disse hold.

Hos FTO tilbyder vi vores kunder de bedste rammer indenfor fysioterapi og træning. Vi vil gerne tilbyde mange forskellige former for træning, så vores træningstilbud rammer bredt, dog altid med et fysioterapeutisk perspektiv bag.

Ens for alle vores aktiviteter er derfor vores baggrund som fysioterapeuter, som sikre kvalitet i både behandling og træning, som kommer dig til gode.

Vores nye kategori indenfor træning er udendørstræning, som vi kalder “Aktivt udeliv” her får du mulighed for at prøve kræfter med løb, balance & styrketræning samt leg i naturen, både for voksne og større børn.

Styrke & Balance i naturen

Få bevæget hele kroppen – men fokus på styrke, cardio samt balance, og ved hjælp af naturen.

Vi bruger naturen og hvad der er tilgængeligt i området både skov, eng, sti og græsplæne. Ydermere vil der indgå elementer af problemløsning, for at få aktiveret hjernen og dermed lade hoved og krop arbejde sammen. Der vil altid blive inddraget et eller flere legende elementer.
Der vil desuden for de mere øvede blive introduceret fokusøvelser, der oftest er mere stillestående – dette vil være mest relevant om sommeren, hvor vejret er varmt nok, til at man ikke kommer til at fryse, når man står stille i mere end 5 minutter.

Hvad laver man på Styrke & Balance holdet?

Introduktion til de ’usikre’ elementer. Det være på ujævnt underlag, glat underlag, forhindringer i alle højder, at vænne sig til at blive snavset, samt at lære at ’læse’ naturen.

Her bliver der primært fokuseret på simple øvelser, der ikke involverer for mange elementer på én gang. Der bliver undervejs konkurrencer med sig selv (og kun i enkelte tilfælde mod andre) samt simple samarbejdsopgaver i par og små grupper. Individuelle øvelser laves både hver for sig og kollektivt, så I som deltagere vænner jer til, at skulle tage stilling til omgivelser og andre deltagere.

Vi håber du er klar på en sjov og udfordrende time med os i naturen.

Holdtider:

Styrke & Balance v/Signe Capion: Torsdag kl 16:30 – 17:25

Løbetræning i det fri

Vores løbetræning er også en udendørs aktivitet, som kun kræver et par løbesko for at deltage. Her vil du kunne deltage lige meget om du er begynder eller øvet.

Vores Fysioterapeuter guider dig igennem opvarming og løberelateret styrketræning samt en løbetur der passer lige til dit niveau. Vi håber du vil være aktiv sammen med os i det fri, hvad enten det er løb eller styrke & balance du har brug for.

Holdtider:

Løb v/Jens Nielsen: Tirsdage kl 17 – 17:55