Lændesmerter
Har du lændesmerter? Eventuelt med smerter ned i den ene balle/ben.
Vi kan igennem en grundig undersøgelse hos en af vores Fysioterapeuter, udrede hvilket behandling der er bedst i forhold til dine symptomer.Du vil herefter opstarte et behandlingsforløb der er tilpasset dine behov.
Hvad koster det dig?
Du kan blive undersøgt hos vores Fysioterapeuter, ved at booke en undersøgelse her på siden. Prisen er afhængig af om du er lægehenvist, medlem af Sygeforsikringen Danmark eller har en sundhedsforsikring. Du er selvfølelig altid velkommen til at booke en tid, uden at være lægehenvist.
Fakta
- Rygsmerter i lænden udgør en hyppig tilstand, hvis årsag kan være vanskelig at finde
- De fleste får akutte eller kroniske lændesmerter på et eller andet tidspunkt i løbet af livet.
- Rygsmerter er en hyppig årsag til sygefravær
- Behandlingen retter sig i dag mere imod tidlig mobilisering end mod immobilisering.
- Prognosen er for de fleste tilfælde god
Hvad er lave rygsmerter?
Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller skader i ryggen. Tilstanden kaldes også lumbago.
Det er normalt at inddele tilstanden i en akut form som oftest varer kortere end 6 uger, og en kronisk form hvor varigheden er mere end 12 uger.
Hvor hyppig er lave rygsmerter?
Denne type rygsmerter er meget almindelige. Man regner med, at 80-90 % af befolkningen vil få rygsmerter en eller flere gange i løbet af livet. Rygsmerter er årsag til ca. 15 % af alle langtidssygemeldinger og ca. 10 % af alle førtidspensioner.
Hvorfor får man lave rygsmerter?
Tilstanden er defineret ved, at lægen ikke kan påvise nogen sikker forklaring på smerterne. De vigtigste årsager er overstrækning eller overbelastning af muskelgrupper eller ledbånd i lænderyggen. Men tilstanden kan også skyldes discus mellem lændehvirvlerne eller i ledforbindelserne mellem hvirvlerne, de såkaldte sideled eller facetled.
I de fleste tilfælde får man smerter og stivhed akut i forbindelse med løft eller kropsvridninger. Hos mange af dem som får langvarige gener, har der på forhånd været skader eller belastninger som har svækket strukturerne i ryggen. Det kan være muskelbelastninger på grund af langvarigt ensidigt arbejde, eller der kan være forkalkninger i skelet eller ledbånd, som øger risikoen for rygsmerter. Skævheder i ryggen vil også øge risikoen for fejlbelastninger og smerter.
Psykiske forhold ser også ud til at spille en rolle, og er ofte vigtige medvirkende faktorer ved kroniske ryggener. Hvad der kommer først eller sidst, er ikke altid let at afgøre. Dårlig trivsel, stress, angst, depression, og alkoholproblemer er eksempler på forhold som kan være af betydning.
Hvad er symptomerne på lave rygsmerter?
Smerter i lænden er karakteristisk, men også smerter, der kan stråle ned i benene
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Hvis smerterne er ledsaget af problemer med at styre benet, og er der mistanke om nerveafklemning, bør man henvises til hospital.
Hvilken behandling er der?
En smertefri og stærk ryg er vigtig for vores evne til at fungere i det daglige. Når ryggen svigter, bliver vi hurtigt hjælpeløse og betydeligt hæmmede i vort daglige virke. Både i akutte og mere kroniske tilfælde er der nogle råd, som ser ud til at være af stor betydning for at undgå, at ryggen bliver stiv, smertende og at man får et varigt problem:
- Man bør undgå at ligge for lang tid i sengen. Maksimum er 1-2 dage i forbindelse med de mest intense smerter. Sengeleje svækker muskulaturen og forsinker helingen.
- Varmebehandling er nyttig. Det kan mindske smerter og bedre ryggens funktion noget
- Tidlig aktivitet er vigtig. Man bør genoptage de normale aktiviteter så tidligt som muligt, selv om det fortsat gør ondt. Smerterne er i denne sammenhæng et tegn på, at man bruger den skadede del af ryggen. Dette er vigtigt for at forhindre, at den bliver helt stiv. Undersøgelser viser tydeligt, at jo tidligere man kommer i aktivitet, jo hurtigere bliver man rask. Man bør forsøge at komme tilbage i arbejdet så snart som muligt, selv om man fortsat har smerter i ryggen.
- Træning er vigtig, når de akutte gener er ovre. Træningen bør bestå af en generel konditionstræning og øvelser for at styrke mave- og rygmuskler. Træningen fører til forbedret blodstrømning i muskler og sener og derved bedre reparationsevne. Selv hos en person med kroniske ryggener er dette nyttigt. Det tager dog tid og kræver udholdenhed og mod for at komme i gang.
Medicin
Hos nogle kan der være behov for smertestillende medicin i den akutte fase og i perioder med mange smerter. På grund af risikoen for afhængighed er det vigtigt at undgå medicin, som kan være vanedannende. Ofte bruges også betændelsesdæmpende medicin, ( NSAIDs). Denne type medicin har en smertestillende virkning og dæmper desuden de betændelseslignende reaktioner, der ses som en del af tilstanden.
Træning
Træningen kan man udføre på egen hånd. Men for mange vil det være nyttigt at gøre dette sammen med andre. Træningen vil ofte medføre smerter og ubehag, og det er lettere at holde motivationen oppe, når man er i en gruppe.
Tværfaglige grupper med fysioterapeut, læge og psykolog i teamet prøves nogle steder. Undersøgelser tyder på, at dette måske er mere effektivt end at træne alene. Men tværfaglige grupper er både ressource- og tidskrævende, og det er ikke blevet rutine.
“Rygskoler” er et koncept med træning og undervisning som gennemføres nogle steder. Dette kan være effektivt for nogle, men ser ikke ud til at være mere effektivt end andre former for træning.
For personer som har flere akutte episoder med lave rygsmerter, kan regelmæssig træning når man er rask, bidrage til at forebygge nye episoder.
Kirurgi (operation)
I mere end 70 år har man udført såkaldte afstivningsoperationer ved kroniske lændesmerter, som ikke bedres med vanlig behandling. Denne behandling er dog fortsat omstridt. Mange kirurger har set på behandlingen med skepsis. Rygkirurgi som omfatter afstivning og andre avancerede procedurer, har derfor kun været udført ved et lille antal klinikker i Norge og med et betydelig pres fra en stor patientgruppe. Nyere forskning kan tyde på, at for nogle kan operation være en aktuel behandling.
Et nyt tilbud er indsættelse af diskusproteser i lænderyggen. Der er få hospitaler, som giver dette tilbud, og indgrebet er stadig på forsøgsstadiet. Protesekirurgi har overtaget afstivningsoperationer i mange led, også i ryggen. Det hævdes, at man dermed kan opnå smertelindring, uden at funktionen bliver reduceret i samme grad som ved afstivning.
Der er de senere år udviklet flere typer totalproteser for brug i ryggen. De foreløbige erfaringer med indgrebet er lovende, men der mangler gode undersøgelser af effekten af protesen.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Akutte ryggener går næsten altid over af sig selv. 50-80 % af patienterne bliver raske inden 2 uger. Inden 6 uger er 90 % af patienterne blevet raske. Prognosen er bedst for de, der kommer hurtigt i aktivitet, selv om de fortsat har rygsmerter.
Akutte rygsmerter har en tendens til at komme tilbage. Mange har åbenbart en ryg, som er specielt sårbar, og som i givne situationer (tunge løft, forkert bevægelse, uheldig arbejdsstilling, stress) giver tilbagefald. Hvis man har flere tilbagevendende episoder med rygsmerter, og det har en klar sammenhæng med ens job, bør man ændre sin arbejdssituation. Man bør evt. overveje at skifte til en anden type job.
Ca. 1 % af de personer som har akutte lændesmerter for første gang, udvikler kroniske gener. Ca. 2 % af befolkningen har kroniske gener.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre lave rygsmerter?
En vis form for moderat og vedvarende rygtræning er en meget vigtig faktor.