I et træningscenter i Odense er en lille gruppe mennesker med til at gøre en stor forskel for andre. De er nemlig en del af et forskningsprojekt, som skal underøge, hvilken effekt træning har på sygdommen Artrose.

De to fysioterapeuter Rasmus Holst og Ann-Sofie Jensen træner som led i et forskningsprojekt et mindre antal personer med forskellige stadier af artrose, for at blive endnu klogere på trænings indvirkning på sygdommen.

Syddansk Universitet startede forskningsprojektet for omkring tre år siden og allierede sig derfor med FTO, som i samarbejde med Funktionel Fysioterapi nu udfører den praktiske del af projektet. På det tidspunkt var man allerede bekendt med resultaterne af GLA:D træning, og man vidste, at denne form for træning havde en positiv effekt på en bestemt type patienter.

– Vi står for den aktive del af forskningsprojektet med træning, som er lidt hårdere end GLA:D-træningen. Træningen i forskningsprojektet kan således være en forløber for, hvordan man i fremtiden kan træne med GLA:D. Det er et forsøg på at undersøge, om man for eksempel kan træne hårdere og opnå bedre resultater, siger fysioterapeut Rasmus Holst.

Stor efterspørgsel

De to fysioterapeuter hos FTO er med til at undervise andre fysioterapeuter på SDU, og der bliver afholdt kurser hvert halve år for fysioterapeuter, som gerne vil kunne tilbyde denne form for træning, da der er stor efterspørgsel på det blandt patienterne.

– Der er mange, som mærker, at GLA:D træningen har en positiv effekt på deres smerter og deres oplevelser af smerter i hverdagen, men også deres oplevelse af, at de bliver bedre til at gøre nogle helt specifikke ting i deres hverdag. Tidligere har man forsøgt at aflaste det ben, der er påvirket af artrose, men mange oplever, at hvis de træner, så får de forbedret deres funktionsevne, siger Rasmus Holst.

Man ved fra tidligere undersøgelser, at styrketræning kan påvirke vævet hele ens liv. Selvom man er ved at være oppe i årene og har problemer med leddene, kan man blive stærkere og bedre fungerende, hvis man gør en aktiv indsats.

Seneste nyheder

6. december 2024

SensoPro er landet hos FTO

Læs mere
15. november 2024

Danmarkspræmiere

Læs mere
14. oktober 2022

WEEKEND ÅBENT

Læs mere