fbpx
Nyhedsbrev

Bliv opdateret med de seneste nyheder og tips fra FTO

Bursa/slimsæk

Har du en irriteret slimsæk/bursa i din skulder?

Vi kan igennem en grundig undersøgelse hos en af vores Fysioterapeuter, udrede hvilket behandling der er bedst i forhold til dine symptomer.Du vil herefter opstarte et behandlingsforløb der er tilpasset dine behov.

Hvad koster det dig?

Du kan blive undersøgt hos vores Fysioterapeuter, ved at booke en undersøgelse her på siden. Prisen er afhængig af om du er lægehenvist, medlem af Sygeforsikringen Danmark eller har en sundhedsforsikring. Du er selvfølelig altid velkommen til at booke en tid, uden at være lægehenvist.

Se priser her

Fakta

  • Skulderbursit er en betændelse i slimsækkene ved skulderleddet
  • En skulderbursit kan give smerter og indskrænket bevægelse af skulderleddet
  • Der er tale om en irritativ tilstand, og man vil typisk også have smerter i hvile
  • Årsagen er ukendt, men ældre mennesker har større risiko
  • Behandlingen vil ofte indebære blokadebehandling med steroid

Hvad er akut betændelse i skulderens slimsække?

I skulderen findes der flere slimsække, der ligger mellem senerne. Af og til opstår der betændelse i sådanne slimsække (bursit) i skulderen. En akut betændelse i skulderens slimsække kaldes bursit på lægefagsprog.

Slimsækkene hæver op, fyldes med væske, og det giver smerter. Smerterne forværres i løbet af kort tid og sidder i skulderen og på forsiden af armen. Smerterne vil være stærke, også når armen er i hvile og om natten. Ofte kan smerterne være så stærke, at man ikke kan sove. Man vil ofte have problemer med at klæde sig af og på og at bruge armen.

Hvor hyppig er betændelse i skulderens slimsække?

Bursit i skulderen er en almindelig sygdom.

Hvorfor får man betændelse i skulderens slimsække?

Bursit i skulderen opstår normalt uden nogen kendt årsag. Nogle hævder alligevel, at den kan skyldes overbelastning. Betændelsen kan i enkelte tilfælde skyldes en bakterieinfektion, men typisk er det en steril irritationstilstand. Der er ingen sikre risikofaktorer med hensyn til udvikling af en bursit i skulderen.